Sang undervisning i Vejle
Enetimer og workshops
For private og virksomheder i hele Danmark
Hver fugl synger med sit næb
Alle kan være med – uanset erfaring
Den indre kritiker er den eneste, som ikke er inviteret med :-)
Nodekendskab er ikke nødvendigt
Oplev glæden ved at synge frit
Leder du efter sang, hvor nærvær, sangglæde og tryghed er i centrum?
Hos mig handler sang ikke om at synge perfekt – men om at finde glæden ved at bruge stemmen. Undervisningen foregår i rolige og trygge rammer, hvor vi arbejder med sangteknik, vejrtrækning, rytmesans og formidling. Og kunsten blot at nyde at synge uden den indre kritiker forstyrrer.
Jeg tilbyder både enetimer og sangworkshops for private, virksomheder og institutioner i hele Danmark. Undervisningen tilpasses altid dig og dit niveau – uanset om du er nybegynder eller har sunget i mange år.
Enetimer i rytmisk sang:
Enetimerne tager udgangspunkt i dine ønsker og mål.
Du behøver ikke have sunget før.
Undervisningen foregår i dit eget tempo med fokus på sangglæde frem for præstation.
Måske ønsker du at:
-
blive mere tryg ved din stemme?
-
arbejde med sangteknik for at få større frihed i stemmen?
-
synge med mere overskud og opleve yderligere glæde?
-
udvikle dit musikalske udtryk?
-
styrke din talestemme, så du undgår at blive hæs efter en lang arbejdsdag?
Sangworkshops for virksomheder og private grupper:
En sangworkshop er en anderledes måde at være sammen på.
Vi synger, lytter, griner og skaber fællesskab gennem musikken. Ingen taber ansigt, tværtimod.
Workshops er for:
Virksomheder
Personalegrupper
Familier
Vennegrupper
Foreninger
Højskoler
Institutioner
Genre:
Genren tilpasses deltagerne og kan spænde fra pop, soul og singer-songwriter til højskolesange og viser. Workshoppen varer typisk 1-2 timer, men tilpasses gerne jeres ønsker.
Mere end traditionel sangundervisning
Min baggrund som yogalærer præger naturligt undervisningen.
Vi arbejder ofte med enkle åndedrætsøvelser, kropsbevidsthed, rytmefornemmelse samt afspænding, fordi stemmen hænger tæt sammen med både vejrtrækning og nærvær.
Mange oplever, at det bliver lettere at synge frit, når kroppen bliver 'foldet ud' med enkelte stræk, og derefter får lov til at slappe af.
Hvem deltager på mine kurser?
Begyndere / øvede sangere / virksomheder / institutioner / børn / unge / voksne / familier
På én uge har jeg blandt andet afholdt to enetimer, så en kombineret sang- og mindful yoga-workshop for en mor og hendes 9-årige dreng samt undervist over 100 medarbejdere i fællessang som teambuilding.
Så alle målgrupper er velkomne, uanset antal, alder og erfaring.
Kort om mig:
Jeg er Cand. mag i Musikvidenskab med fokus på rytmisk sang, kor og SDS (sang, dans og spil), samt Kunsthistorie fra Aarhus Universitet.
Har mange års erfaring i rytmisk kor, både som deltager og korleder.
Efter jeg flyttede fra Aarhus til Vejle i 2012, har jeg blandt andet brugt min musikuddannelse som højskolelærer med undervisning i sang, stemme og kor – samtidig med, at jeg afholder enetimer og workshops for både private og virksomheder.
Som uddannet yogalærer kombinerer jeg ofte sang med åndedrætsøvelser og kropsbevidsthed, fordi stemmen fungerer bedst, når kroppen er afslappet.
Praktiske oplysninger:
Foregår i et hyggeligt lokale i Bredballe, Vejle Ø.
Er vi flere end 10 deltagere, kan jeg leje et alternativt sted.
Jeg kommer også rundt i hele Danmark, så længe der er adgang til et klaver og ideelt set en projektor ift. at kunne se sangtekster.
Du kan også booke mig til at afholde en workshop for en lukket gruppe (privat eller for dit firma), hvor enten du eller jeg booker et lokale i passende størrelse til arrangementet.
Pris:
Afhænger af antal deltagere, varighed og transport. Kontakt mig gerne for et uforpligtende tilbud.
Kontakt:
Du er velkommen til at kontakte mig enten via kontakside eller mail tilsangogyoga@gmail.com eller sms til 50591040 for yderligere information og priser. Fortæl gerne lidt om dit arrangement.
Svartid ca. 2 hverdage.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Ofte stillede spørgsmål:
Skal man kunne synge?
Nej. Alle kan være med – uanset erfaring.
Skal man kunne læse noder?
Nej. Nodekendskab er ikke nødvendigt.
Tilbyder du sangundervisning til unge?
Ja. Både børn, unge og voksne er velkomne.
Kommer du ud til virksomheder?
Ja. Jeg afholder sangworkshops i hele Danmark. Jeg underviser også på engelsk
Kan jeg få en prøvetime?
Ja, du er velkommen til blot at betale for én mødegang, inden du melder dig til et længere forløb.
Hvor lang tid varer en enetime?
Ca. 60 minutter, så der er tid til fordybelse (på aftenskoler varer solo-sangundervisning blot 20-25 minutter).
Kursister udtaler sig
“Jeg har med stor fornøjelse deltaget i en 2 timers sangworkshop med Kathrine som “dirigent” og kan varmt anbefale det til alle med bare den mindste glæde ved sang og musik.
Jeg elsker selv at synge men gør det sjældent og ikke “ret godt”.
Kathrines evner som yogainstruktør fik på forunderligvis varmet kroppen og stemmebåndene op til at fungere på en helt anden og naturlig måde. Tonerne nærmest flød ud af munden, lød ganske rimeligt (sangene var transponeret i et toneleje, hvor de fleste kan være med, og sangvalget var fantastisk) og for første gang nogensinde sang jeg i en hel time uden at få ondt i hals og strube.
En udsøgt fornøjelse som gav mod og lyst til mere!
Næste gang jeg skal synge, kan jeg helt sikkert bruge den teknik, Kathrine på mindre end en time lærte mig.
Med et Tusind Tak, Kathrine anbefaler jeg varmt andre at få samme oplevelse, som jeg fik.”
“Vil du anbefale denne workshop til andre?
Ja, det vil jeg helt bestemt. Jeg tænker især de travle unge familier, der har gang i så mange ting. Og både til mænd og kvinder
Hvad gjorde allermest indtryk på dig i workshoppen?
Din umiddelbarhed og enkle tilgang til at få os i gang, især med at synge. Jeg havde en fornemmelse for at alle var med fra start, selvom jeg ved at flere i gruppen var skeptiske inden start.
Det virkede afslappende og trygt og uden andet formål, end at vi skulle have det rart sammen og både synge nogle sange, som vi kender, og nogle vi ikke synger hver dag.
Hvad kan du bruge derfra efterfølgende?
Jeg kan også bruge stole-yogaen, da jeg sidder en del på kontor ved en PC. Det er godt med lidt pause gymnastik. Jeg har dyrket yoga i flere år på aftenhold, men dine instruktioner var nemme lige at lave i en pause. Det var også fint med en lille introduktion til sangene, det kunne jeg finde på at bruge, når vi synger sammen i familien (...)
Hvordan oplevede du Kathrine som underviser?
Super god til at få os alle med på en tryg og afslappende måde. Vidende og engageret.
Har du et godt råd til Kathrine? Var der noget, du savnede/ kunne være bedre?
Måske lidt mere af den dejlige te, ellers ingenting.”
Foto fra enetime med kursist, der ønskede både yoga og sang:

